konsulent, projektledelse, ledelse, sparring, udvikling, restaurationsbranchen, hospitality, koncept, sommelier

Pallesen Konsulentservice

Mere end 15 års erfaring fra restaurant- og eventbranchen

Hvad kan jeg hjælpe med?

restaurant, koncept, konsulent

Koncepter


Jeg kan hjælpe med udvikling af koncepter, optimering af esksiterende koncepter og etablering af nye restauranter. 



projektledelse, restaurant, events, koncept, konsulent, freelance

Projektledelse


Jeg har erfaring med projektledelse af mange forskellige typer events, og jeg varetager gerne alle processer omkring planlægning og afvikling af store som små events. Jeg kan også lede etablerings- og implementeringsprojekter.



projektledelse, restaurant, events, lederudvikling, personaleudvikling, udvikling, leder, personale, koncept, konsulent, freelance

Systematisering


Jeg kan hjælpe med at opsætte systemer, indføre nye rutiner og vaner samt implementere nye systemer, platforme og metoder.


projektledelse, restaurant, events, lederudvikling, personaleudvikling, udvikling, leder, personale, koncept, konsulent, freelance

Udvikling


Jeg kan hjælpe med opkvalificering og udvikling af personale og ledere samt rekruttering af de rigtige kandidater.


Om mig

Jeg har arbejdet i restaurationsbranchen mere end 15 år, hvor jeg bl.a. har arbejdet som leder på både restauranter, hoteller og event venues. Jeg har både været en del af større koncerner, såsom Langley, Madkastellet og Copenhagen Concepts, såvel som mindre familieejede restauranter såsom Brewpub og Co-ma, så jeg har bred erfaring i at navigere i alle slags virksomheder. 


Som leder har jeg altid arbejdet med åben og ærlig kommunikation, relationsskabelse, gennemsigtighed og person- og situationsbestemt ledelse. Gennem de senere e år er jeg også blevet velbevandret ud i selvledelse og de fordele og ulemper, der kan være ved det. 


Jeg er også en kompetent projektleder, der kan varetage både planlægning og eksekvering af mindre og større events - det kan være firmafester, bryllupper, konferencer, marketingsevents og lignende - såvel som etablerings- eller implementeringsprojekter. 


Jeg blev uddannet sommelier i 2016, og mit hjerte banker især for koldklimavine. Jeg kan derfor også hjælpe med parring af vin og mad samt opsætning af vinkort i alle skridt fra kontakt til de rigtige leverandører henover valg af sortiment.

Udtalelser

JENS MORTENSEN, BREWPUB

Teresa går meget professionelt til værks i opgaven med at skabe gode oplevelser for vores gæster. Hun udviser en stor grad af økonomisk ansvarlig og en tilgang til købmandskab, der vel nærmest kan karakteriseres som en "jysk næse for salg". 


Hun udviser en endog meget stor grad af ansvarlighed og iderigdom i sit arbejde og påtager sig gerne skiftende opgaver med stor ildhu. 


Som person er hun et meget sympatisk menneske, hvis fremfærd er præget af et godt humør og en god portion humor, som virker smittende på hendes omgivelser. Hun har været en værdsat aktør, der med sit overblik og gode humør har bidraget positivt til arbejdet. 

CAMILLA SØNNIKSEN, MADKASTELLET

Teresa er lyttende, konstruktiv og opbakkende og hun har været en stor del af min succes og udvikling. Jeg har sat stor pris på den fortrolighed, sparring og vejledning, som jeg har fundet hos Teresa.


På trods af at Teresa var driftschef for mange restauranter, har jeg aldrig haft følelsen af at der ikke var tid til mig og mine udfordringer. Hun har altid gjort alt hvad hun kunne for at hjælpe og hun handler hurtigt og effektivt.


Teresa har udvist en stor tillid til mig og mine arbejdsopgaver og det har klart bidraget til en stor portion ro i maven og tro på mine egne evner. Hun har igennem dialog, sparring og feedback hjulpet mig meget til at blive en endnu bedre leder for mine egne medarbejdere.


Jeg har sat stor pris på mit samarbejde med Teresa og jeg kommer til at tage mange ledelsesværktøjer, fra hende af, med mig fremover.

NICLAS KLIXBULL, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Teresa er utvivlsomt en af de mest kompetente mennesker jeg har arbejdet sammen med. Som F&B chef, og min nærmeste leder, i Madkastellet på Nationalmuseet drev Teresa en forretning med et utal af berøringsflader - bl.a. en gourmet frokostrestaurant, en personalekantine samt catering og afvikling af møder, events, bryllupper og konferencer i alle størrelser og afskygninger.


Teresas store force er hendes evne til at strukturere kaos og skabe arbejdsgange som alle kan følge og sætte sig ind i. Hun er detaljeorienteret og arbejder ikke med halve løsninger - og hvis den halvdel mangler, sørger hun for, at der kommer en ny. Samtidig med, at hun arbejder meget strategisk, er hun enormt dygtigt til at få tingene til at ske nu og her. Teresas drive og engagement er smitsom, og hun formår at at motivere sine medarbejdere gennem sin egen entusiasme. Det der gør hende til en yderst dygtig, og samtidig meget vellidt leder, er hendes evne til at skabe inklusion og give medejerskab til sine medarbejdere. Hun har stor fokus på, at hendes kollegaer skal udvikle sig både fagligt og personligt, hvilket især kommer til udtryk når hun uddelegerer opgaver og ansvar samtidig med, at hun løbende sparrer og evaluerer. Hun stoler på dig som ansat og står på mål for dine beslutninger, hvilket ikke bare motiverer, men også skaber et sundt arbejdsmiljø.


Jeg kan ikke andet end anbefale Teresa som kollega og leder - enhver virksomhed, der har hende ombord er heldig!

Kontakt mig


Ingen opgave er for stor eller lille - kontakt mig endelig og lad os tage en uforpligtende snak om mulighederne.